Udsugning i industrikøkkener

Udsugning i industrikøkkener er afgørende for at opretholde en sikker, effektiv og sund arbejdsplads. Specielt i industrikøkkener og kantiner, hvor der produceres store mængder mad, er det nødvendigt med en velfungerende ventilation for at forhindre skadelige partikler i at ophobe sig i luften. Derfor er det essentielt at overholde de gældende regler for ventilation og udsugning i industrikøkkener, som i restaurations- og kantinebranchen.

I industrikøkkener er der behov for effektiv ventilation for at sikre et godt indeklima og gode arbejdsforhold. Fremstillingen af varm mad medfører udvikling af varme, damp og stege-os, som kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, der frigives, når stegefedt eller olie overophedes. Disse skadelige partikler kan forårsage gener hos medarbejderne såsom allergi, hovedpine, livstruende sygdomme og generelt ubehag. Derfor er det yderst vigtigt at bekæmpe disse problemer med effektiv ventilation. Dertil er mekanisk ventilation den bedste løsning.

Udluftning ved at åbne døre og vinduer er ikke tilstrækkelig til at rense luften. Dette kan forårsage trækgener, især om vinteren, da den indkommende luft ikke er opvarmet. Derudover vil den ukontrollerede luftstrømning fra de åbne vinduer og dør skabe forstyrrelser i den opadgående varme og forurenede luftstrøm fra kogeområde til emhætten og i stedet sprede varmen og forureningen til rummet og gøre emhætten ineffektiv.

Effektiv ventilation opnås ved hjælp af en optimalt indrettet ventilationssystem, som fjerner varmeoverskud og skadelige partikler. Dette sker ved at installere udsugning over køkkenapparater såsom komfurer, ovne, stegeplader, gryder og friturekar, samt ved at erstatte den udsugede luft med frisk udeluft. Ventilationen i køkkener omfatter også direkte udsugning fra opvaskemaskiner og indblæsning af erstatningsluft for den udsugede luft. Alle disse krav er fastsat af arbejdsmiljølovgivningen.

Et af de store problemer ved udsugning af fedtet luft er, at fedt og olie kan tilstoppe ventilationsaggregatet og -kanaler. Dette kan forhindres ved hyppig nedtagning og rengøring af fedtfiltre samt rensning af varmeveksleren. Hos Unic Air har vi udviklet et ventilationsaggregat, som effektivt overvinder disse problemer og sikrer en kort tilbagebetalingstid på ventilationsaggregatet.

Vi har specialiseret os i ventilationsaggregater til industrikøkkener i restaurations- og kantinebranchen. Vi har udviklet et ventilationsaggregat med en glasrørsveksler og et patenteret automatisk vaskesystem, som problemfrit kan genindvinde varmen fra den fedtede udsugningsluft. Ventilationsaggregatet er uden filtre i udsugningen, så den fedtede udsugningsluft sendes direkte igennem glasrørsveksleren. Herfra genvindes en stor del af varmen til indblæsningsluften, en varme som ofte ikke genvindes netop på grund af fedtet i luften.

Hver nat vasker Unic Airs patenterede vaskesystem automatisk glasrørsveksleren ren for fedt, så ophobning af fedt og tilstopning af veksleren undgås. Dette styres af den avancerede automatik i aggregatet og kræver ingen yderligere handling fra brugerne. Automatikken er udviklet og specialiseret gennem vores mange års erfaring og sikrer optimal drift og styring af ventilation i både køkken og lobby. Der er blandt andet mulighed for to-zone køl, hvilket giver mulighed for at differentiere indblæsningstemperaturen i køkkenet og lobbyen.

Vores omfattende erfaring viser, at steder, hvor vores ventilationsaggregater er i drift, ofte ikke har behov for yderligere tilskudsvarme til opvarmning af indblæsningsluften. Dette resulterer i en betydelig besparelse på energiomkostningerne, ofte med driftsbesparelser på op imod 40-60.000 kr. om året. På denne måde opnår man en kort tilbagebetalingstid på ventilationsaggregatet.

Vi har mange års erfaring med ventilation til restaurations- og kantinebranchen, og vi står klar til at rådgive dig. Vi kan levere skræddersyede og individuelt tilpassede løsninger til jeres specifikke behov. Vi samarbejder tæt med vores kunder allerede fra idé- og projekteringsfasen for at sikre den optimale løsning for hele byggeriet.

Andre nyheder

PFAS i kølemidler og overgangen til naturlige kølemidler
Ventilation og indeklima
Blæs liv i en grønnere fremtid
Skiftet mod naturlige kølemidler
Ny formand i bestyrelsen
BLUE CO2-aggregat sikrer fremtidens ventilation hos Jyske Finans A/S